Ledige studiejobs
Ledige studiejob i hele Danmark - det er, hvad du ser i denne oversigt. Vi kommer også til at se på: Hvordan du finder et godt studiejob; Hvad du kan få i løn og, hvordan du arbejder for at få succes med at finde det for dig perfekte studiejob.
Lad os starte med at fokusere på, hvordan du finder et studiejob:
Find studiejob
Du tænker måske: Hvordan finder jeg et studiejob? Eller måske er du allerede i gang med at finde et studiejob, men er ikke nået helt i mål endnu. Uanset, hvor langt du er i processen, så får du her et part tips og tricks til din søgning efter et studiejob.
Et sted, hvor mange studerende snubler er i jagten på det ultimativt perfekte studiejob. Men det er som en flaskehals. Der er rigtig mange studerende om buddet, men der er kun få studiejobs at søge.
I samme kategori: ’At søge for snævert’ hører, ikke at være fleksibel i forhold til transport og transporttid. I mange universitetsbyer ligger der mange interessante virksomheder i forstæderne.
Faktisk har en del produktionsvirksomheder, som ikke ligger på de dyre adresser i centrum, et pænt udbud af studiejob indenfor: Kommunikation, marketing, internationalisering og strategi m.m.
Så søger du bredere end dine studiekammerater, så er der også større sandsynlighed for, at du finder et godt studiejob.
Studiejob løn
Hvad kan jeg få i løn, når jeg har et studiejob? Som udgangspunkt, så er der en del studerende, som får cirka 130 kroner i timen. Nogle IT-studerende kan være heldige at få en højere løn, da virksomhederne skriger på arbejdskraft med IT-færdigheder.
Det er dog ikke lønnen, som du skal vægte højest, når du vælger et studiejob. Det er i højere grad vigtigt, at du føler dig velkommen i virksomheden, og virksomheden har en ægte interesse i, at du skal lære noget i dit studiejob.
Søg studiejob
At søge et studiejob kan være en længerevarende proces. Det er derfor helt normalt, hvis du får en lang række afslag. Den gode nyhed er, hvis man da kan kalde det sådan, at andre studerende har de samme udfordringer, så det er ikke dig, der er noget galt med!
Af den grund er en god idé, at have en struktureret tilgang til at søge et studiejob. Brug gerne et Excel-ark, eller en kalender på din smartphone til at få påmindelser om, at i dag skal du søge 1 eller flere studiejobs.
Får du et afslag, vil en del virksomheder gerne give dig feedback på, hvorfor du ikke fik studiejobbet. Ring derfor gerne til kontaktpersonen, som er nævnt i jobopslaget.
På den måde kan du finde ud af, om der er tale om en generel udfordring i forhold eksempelvis, at dit CV ikke er fyldestgørende. Dit CV kan du i så fald optimere, så dine kompetencer fremgår tydeligere.